1. Gribe efter blanke ting
vil hvert et grГѓВҐdigt lille barn.
Binde andre med en ring
gГѓВёr man som helbefarn.
TГѓВ¦nk hvor har man stГѓВҐet tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet gГѓВҐr pГѓВҐ samme vis:
Man binder os pГѓВҐ mund og hГѓВҐnd,
med vanens tusen stramme bГѓВҐnd,
og det er besvГѓВ¦rligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skГѓВ¦rme os mod ensomhed
med sГѓВёde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kГѓВ¦rlighed pГѓВҐ mere ГѓВ¦rlig vej.
De ord, vi svor med hГѓВҐnd og mund,
de gГѓВ¦lder kun den korte stund,
til glГѓВ¦den er borte og alting forbi.
2. KГѓВ¦rlighed og ГѓВ¦gteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
KГѓВ¦rlighedens tomme gab,
til kГѓВ¦ben gГѓВҐr af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhГѓВ¦nder gГѓВҐr den ud.
SkГѓВ¦rmet fГѓВҐr den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os pГѓВҐ mund og hГѓВҐnd,
med vanens tusen stramme bГѓВҐnd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kГѓВ¦rtegn er en flugt
de rГѓВёde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du mГѓВҐ ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hГѓВҐnd og mund
de gГѓВ¦lder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.
3. MГѓВёde hvad der venter os,
og ingen vГѓВ©, hvordan det gГѓВҐr.
BГѓВ¦re skГѓВ¦bnen uden trods,
hva der sГѓВҐ forestГѓВҐr.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
SГѓВёge fred, i det vi vГѓВ©d,
at vi har ingen krav pГѓВҐ fred.
Man binder os pГѓВҐ mund og hГѓВҐnd,
men man kan ikke binde ГѓВҐnd,
og ingen er fangne, nГѓВҐr tanken er fri.
Vi har en indre fГѓВ¦stning her,
som styrkes i sit eget vГѓВ¦rd,
nГѓВҐr bare vi kГѓВ¦mper for det, vi ka li.
Den, som holder sjГѓВ¦len rank, ka aldrig blie trГѓВ¦l.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hГѓВҐnd og mund
i mГѓВёrket fГѓВёr en morgenstund,
at drГѓВёmme om frihed blir aldrig forbi.’
( Man binder os pГѓВҐ mund og hГѓВҐnd, 1940)