Nattog,
Øde og, og næsten helt forladt,
nattog,
herinde midt i mørket, ja,
der ka’ vi måske pludselig se,
alt det man ellers aldrig ser,
og mærke det der virkelig sker og virkelig er,
et nattog kører forbi.
Der er lys der glimter,
alle andre sover,
ingen synes at bemærke
evigheden rækker ud og gi’r sig selv
et øjeblik til dem som ikke bare snuer,
i drømmene og i bøger,
men kigger hvor vi er,
metal mod metal.
Nattog, ja ja,
ligger sammen i et nattog, ja ja,
alle andre sover,
i vores verden er der kun metal og metal.
Nattog, ja ja,
vi ligger tæt sammen i et nattog,
alle andre sover,
vi ligger her og ser,
alt det man ellers aldrig ser,
og mærker det der virkelig sker,
det der virkelig er,
et nattog kører forbi.
Udenfor er der lys der glimter,
af og til, som spots og månen
som en kæmpe tangokugle langt derude,
et sted blandt stjernerne,
men de jo flere millioner lysår væk,
vi er lige her og nu,
knib dig selv i armen,
eller mig, aaauuuw,
metal mod metal.
Vi ligger tæt sammen i et nattog.
He, metal mod metal, ja ja,
i et natog,
herinde midt i mørket, ja ja,
her er alting øde og,
sort og næsten helt forladt, ja ja,
ligger i et nattog,
dybt inde i natten,
alle mørkets magter viger,
store tunge hjul der skriger,
imod skinner, lyden af metal,
og ingen her der siger, hvad vi skal, og ikke skal, og ikke må,
et nattog kører forbi.
Vi ligger tæt sammen i et nattog,
vi elsker i et nattog,
alle andre sover, ja-ja, ja-ja, ja-ja, ja-ja, ja-ja.
Vi ligger i et nattog.
Lyden af metal mod metal mod metal,
vi ligger sammen i et nattog, ja ja,
vi ligger tæt sammen i et nattog, ja ja,
metal mod metal mod metal, metal, ja ja,
ja ja,
tsch tsch tsch tsch tsch-tsch, ja ja
ja ja,
mmmm, et nattog kører forbi,
et nattog kører forbi, ja ja,
et nattog kører forbi, ja ja,
et nattog kører forbi…
